Skole- hjemsamarbejdet ved Vemb Skole

  

Vision

Vores ønske for skole-hjemsamarbejdet er at skabe de bedst mulige vilkår for børnenes trivsel og udvikling.

Vi ønsker at alle børn, forældre og medarbejder åbent,  positivt og med respekt for hinanden påtager sig sin del af ansvaret. 

Vi ønsker at synliggøre skolens liv for forældrene, således de fastholdes i deres ansvar og interesse i deres barns skolegang.

Målet for skole-hjemsamarbejdet

 

Barnets faglige udvikling

Vores mål er, at forældrene skal have mulighed for at understøtte barnets faglige udvikling.

Derfor skal barn, forældre og personale have kendskab til barnets udbytte af skolegangen. Forældrene skal have indblik i skolens faglige arbejde og faglige metoder, så man som forældre er tryg ved undervisningen  og har mulighed for at vise interesse, opmuntre og understøtte barnets faglige skolearbejde.

 

  

Barnets sociale og almendannende udvikling

Vores mål er at forældre og skolen i et tillidsfuldt samarbejde skal understøtte børnenes sociale og almene udvikling.

Derfor må skolen have indblik i forældrenes forventninger til skolen og forældrene må have kendskab til og acceptere skolens værdigrundlag og normer. Den adfærd vi ønsker at fremme skal bygge på skolens værdigrundlag.

 Forældremøder:

Der afholdes mindst 1 forældremøde i hver klasse om året. Skolebestyrelsen skal have et fast punkt på dagsordenen. Der tages referat af møderne og referatet lægges ud på intra.

 Klasseforældreråd:

I alle klasser skal der etaberes klasseforældreråd. Dette er med til at fastsætte dagsorden for forældremøder samt arrangere klasseaktiviteter. Klasseforældrerådet har ansvaret for at arrangere det 2. forældremøde. De 4 medlemmer sidder for 2 år af gangen - halvdelen udskiftes ved det årlige forældremøde.

 Skolebestyrelsen i skolehjemsamarbejdet:

Skolebestyrelsen vælger en kontaktperson til hver klasse. Denne deltager i forældremøder efter invitation fra klasselæreren. Skolebestyrelsen afholder årsmøder hvert år i 2. kvartal. Skolebestyrelsen arrangerer mindst 1 årligt møde for alle klasseforældreråd, hvor aktuelle emner drøftes og rådets rolle beskrives.

 Åbent hus:

4 gange årligt er der Åbent hus i skoletiden, hvor forældrene er velkomne til at deltage i undervisningen. Dagene placeres på rullende ugedage.
Iøvrigt kan der laves aftaler med den enkelte lærer om deltagelse i undervisningen på andre dage i løbet af året.
 
Forældresamtaler:
 
Samtales skal fra skolens side omhandle:
  • elevernes standpunkt
  • arbejdsindsats og engagement
  • elevens trivsel på skolen
Inden samtalerne finder sted har klasselæreren haft klassens lærergruppe samlet samt evt. kontaktperson for SFH til en forberedelse af samtalerne.
 
Eleverne bør så tidligt som muligt i skoleforløbet inddrages i samtalerne.
 
Møder forældrene ikke op til de indkaldte forældremøder, sendes der skriftlig orientering til hjemmet.
 
Skoleintra:
Skoleintra er et vigtigt redskab til kommunikation mellem skole og hjem. Datoer for forældremøder, samtaler, Åbent hus og andre skolearrangementer lægges på skolens kalender i Skoleintra ved skoleårets start.
 
Revideret december 2010.